En hieroglyf er et tegn, der betegner et helt ord. De mest kendte af slagsen er helt sikkert dem fra Det gamle Egypten, men hieroglyffer fandtes også blandt mayaerne og på Påskeøen. Hieroglyfferne blev brugt fra ca. år 6.000 før vor tidsregning op til ca. år 0, hvor det blev erstattet af koptisk med baggrund i det græske alfabet. I år 400 begyndte kendskabet til hieroglyfferne at uddø, og skriftsproget var en gåde, indtil fundet af Rosettestenen. En sten med en tekst, der både var skrevet med egyptiske hieroglyffer og på græsk.
Hieroglyfferne findes alle steder i Det gamle Egypten, og med muligheden for at forstå det uddøde skriftsprog, er det nu muligt at læse de inskriptioner, der findes på de mange monumenter, gravkamre, breve og andet, der er fundet i området.
Måske havde sproget fortsat været en gåde, havde det ikke været for et af de vigtigste historiske fund.
I hieroglyfferne findes der desuden beskyttende magi, som det også ses rigtig mange andre steder hos andre folk. Det er en løkke af reb, der omgiver et navn, og det er med til at beskytte denne person mod alle mørke kræfter, der findes.