Den røde løber er klar: 3 uforglemmelige oplevelser i Egypten

Egypten er efterhånden blevet en foretrukket feriedestination for danskerne. Det er ikke så overraskende endda, for landet byder på meget af det vi danskere sukker efter: sommer, sol og festlig stemning. Måske planlægger du selv at rejse til dette farvestrålende land? I så fald bør du spidse ører nu. Vi har nemlig samlet en liste over 3 ting du bare må opleve i Egypten!

Den røde løber byder dig velkommen til flotte og eksklusive hoteller

Som det første på listen har vi Egyptens mange flotte, eksklusive samt ikke mindst uforglemmelige hoteller. Som gæst kan du forvente luksuriøst indrettede hoteller. Her mødes du næsten altid af flotte røde løbere, flot kunst på væggene, samt ikke mindst hotelværelser med alle de fornødenheder du kunne drømme om. Og så er hotellerne endda også typisk ret billige at tjekke ind på. I hvert fald i forhold til de priser vi kender fra Europa, og de vestlige lande.

Mange af Egyptens hoteller byder også på indbydende turkisblå pools. Mange af dem har også direkte udsigt til de nærliggende kyster, hvor du oftest finder kridhvide sandstrande. Her kan du ligge og dase, og på den måde totalt koble af fra dagligdagens stress og jag.

Du skal naturligvis se pyramiderne

Egypten er verdenskendt for landets mange pyramider, samt oldgamle bygningsværker. Man mener at der historisk er bygget et sted mellem 118 og 138 af dem, og konstruktionen fandt sted adskillige tusinde år før vor tidsregning. “Imponerende” er det eneste rette ord at benytte om disse kæmpe bygningsværker, og du skal naturligvis lægge vejen forbi dem på din rejse i landet.

De fleste rejsearrangører har ture til pyramiderne som en fast del af programmet for alle deres turister. Oftest har de fastansatte guider tilknyttet, primært lokale eksperter, som virkelig kan bidrage med spændende viden om de imponerende bygningsværker, deres historie, samt alt det andet interessante der er at fortælle om dem.

Tag på tur i landets store og små byer, og lær lokalbefolkningen at kende

Sidste punkt på listen er en opfordring til at tage på en heldagstur rundt i de lokale byer i landet. Her kan du opleve borgerne, kommunikere med dem og lære dem at kende, samt handle på de lokale markeder. Du vil hurtigt konstatere, at den egyptiske befolkning generelt er meget gæstfri, og at de elsker at tale med de mange udenlandske turister. Egypten er et udpræget turistland, og lokalbefolkningen ved udmærket godt, at netop turisterne bidrager positivt til landets velstand.

De mange små markedspladser er værd at tjekke ud. Du finder dem på de små handelsstrøg, sidegader og torve, og her kan du købe alskens former for orientalsk mad, krydderier, samt flot lokalt produceret tøj og souvenirs. Er du frisk på at prutte om prisen, så er der i sandhed mulighed for det her. Men husk, lokalbefolkningen er som nævnt yderst gæstfri og venlig over for turisterne, så overvej at kvittere den modsatte vej, og i den forbindelse give lidt drikkepenge til de lokale handelsfolk.

shesha