Kairo er en hektisk summende metropol, som byder på alt, hvad hjertet kan begære. Med over 20 millioner indbyggere er den egyptiske hovedstad ikke blot Egyptens klart største, men også den største metropol i hele Afrika. I selve byen, som ligger ved Nil-deltaet i den nordlige del af Egypten, bor der cirka 9 millioner indbyggere, mens resten bor i bydelene udenom. Indbyggertallet i Kairo er fordoblet i forhold til for bare 30 år siden. I 1990 boede der således “kun” 10 millioner i byen, som i dag har fået status som en af verdens såkaldte mega-byer.
[IMAGE=cFqe78eN8JVp.jpg]
Det moderne Kairo blev grundlagt i år 969 efter Kristi fødsel af Fatimide-dynastiet og har i dag status som Egyptens vigtigste by både industrielt og kulturelt. Byen begyndte for alvor at udvikle sig i 1800-tallet.
Revolutioner
I 1952 blev store dele af byen ødelagt i forbindelse med de optøjer, som går under navnet Den Egyptiske Revolution. Over 700 butikker, biografer, hoteller og casinoer i centrum af Kairo blev nærmest jævnet med jorden. I 2011 var den centrale Tahir-plads centrum for en ny revolution, hvor egypterne gik på gaden for at protestere mod den daværende præsident Hosni Mubaraks styre. Også i 2013 var der uroligheder i byen, da præsident Mursi blev afsat af militæret.
Kairo har som den kun ene af to afrikanske byer (den anden er Algier i Algeriet) en metro, som forbinder bydelene og dagligt transporterer tusindvis af travle beboere fra det ene sted til det andet i den kæmpemæssige by. To af togvognene (nummer fire og fem) er reserveret til kvinder, der dog må køre i en hvilken som helst vogn, de ønsker.
Metrovogne til kvinder
Metroen afholder dog ikke folk fra at tage bilen, for dem er der mange af i Kairo. Rigtig mange endda. Det anslås, at der i byens gader befinder sig cirka 4,5 millioner biler, og da mange af disse biler desuden har mange år på bagen, betyder det også, at byen oplever problemer med luftforurening. Siden 1995 har byen dog forsøgt at gøre noget ved udfordringerne ved at lave målinger og indsætte busser.
Fattigdommen er også et problem i byen, hvor mange lever for så lidt som 15 kroner om dagen. Det er svært at finde arbejde, og i modsætning til herhjemme er det heller ikke nemt at starte et firma og få et virksomhedslån at komme i gang på.
120.000 genstande
Kairo er rig på kultur og rummer mange internationalt anerkendte museer. Det største er Egyptian Museum, som huser 120.000 antikviteter fra oldtidens Egypten, hvoraf mange af disse genstande er udstillet. I 2020 ertattes det gamle museum fra 1902 af et nyt museum, som har navnet Grand Egyptian Museum. Det nye museum ligger i Giza.
Klimaet i Kairo er – ikke overraskende med beliggenheden taget i betragtning – præget af varme temperaturer året rundt. I sommermånederne kan det blive meget varmt med temperaturer op mod 40 grader, mens det i vintermånederne er mere behageligt med temperaturer mellem 15 og 22 grader.